Sådan fotograferer du light-trails.

Her i november, skulle jeg i Ribe Fotoklub have holdt et oplæg, og fortalt lidt om mørkefotos, det kunne jo så ikke rigtig blive noget. Men jeg kan da give jer EXIF på mit sidste bro billede med light-trails.

Jeg benytter altid stativ til de her, og enten selvudløser eller fjernbetjening. Nogle gange sidder jeg faktisk i bilen og tager dem.

Når jeg skal lave billeder hvor man får lygterne med fra biler, cykler osv. er det en god ide, at holde brændvidden i mellem for eksempel 18 og 35, man kan sagtens gå højere op, men jeg syntes ofte det giver for meget støj/mudren i billederne.

Blænden holder jeg på mellem f/5.6 og f/8. Light-trails, som man kalder lysene fra bilernes lygter, er nemme at lave, selv i dagslys kan det lade sig gøre. Men på et billede som det, her, er det bedst at det er buldermørkt og klart vejr.

Jeg bruger aldrig flash til de her, det er simpelthen for farligt at fyre sådan en fætter af i mod bilisterne, selv om det kunne være lækkert lige at lyse dele af motivet op. Jeg har dog ind imellem gjort det, hvis jeg kan se der ikke kommer nogen og jeg i forvejen skal bruge lang lukketid, for eksempel 20 sekunder, så kan man jo være heldig der kommer en bil om hjørnet.

Jeg benytter altid manuelt program og manuelt fokus. Hvis i vil ud at prøve, så tag og invester i en refleksvest til en tier, for jeres egen og bilisternes skyld, specielt her i den mørke tid.Find et godt sted, jeg kan sige med det samme, at det faktisk bedst, at være hævet lidt fra gade plan, især hvis i vil fotografere i mod bilernes lygter.

Jeg har prøvet nogle gange fra en rundkørsel, hvor man stå lidt oppe, det kan faktisk godt virke. På billedet her, har jeg placeret mig på en motorvejsbro ved Middelfart.

OBS! et lille tip, hvis man tager et billede som det her, og syntes det virker for meget som om man kigger ned, eller ting i horisonten vælter, så har photoshop et værktøj der lader dig ændre perspektiv.