Sandskulpturer

Jeg elsker at fotografere sandskulpturerne i Søndervig. Det kan godt være de står stille, men er faktisk altid en udfordring. Nogle dage er det gråvejr og farverne bliver underlige, mens der er andre dage, hvor solen brager ned fra en skyfri himmel. Hver eneste gang man går en runde, finder man nye sjove detaljer.

Skulpturerne fortjener deres helt egen side. Jeg mener det er en fordel at beslutte sig hvad man gerne vil have ud af sit besøg. Er det majestætiske billeder eller er det finurlige, spændende eller mystiske closeup billeder man er ude efter? Jeg bruger som regel en kombination af et godt zoom objektiv og min vidvinkel optik.