Ribe Fotoklub

For nogle år siden gjorde nogle fotovenner mig opmærksom på, at vi i Ribe faktisk havde en fotoklub, og de da syntes jeg burde være medlem. Som sagt så gjort, jeg meldte mig ind, og har da endnu ikke fortrudt.

Inden jeg blev medlem havde jeg i flere år blot gået for mig selv med min hobby, og skønt det da var fint nok, så manglede der noget… Det viste sig at være både modspil, medspil og inspiration…. alle tre dele var tilstede, og så mødte jeg jo også en masse søde og rarer mennesker, hvoraf nogle også er nævnt andet steds på min side.

Ribe Fotoklub

… er stiftet i marts 2013, hjemmehørende i Ribe (Esbjerg Kommune).  Klubben er åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål.

Klubben formål er at fremme medlemmernes sans for god fotografi.
Dette opnås eksempelvis ved løsning af fotografiske opgaver, foredrag, undervisning, råd og vejledning, samarbejde med andre klubber, arrangementer eller udstillinger såvel i som udenfor klubben, konkurrencer, fotoudflugter, saglig kritik m.m. og ikke mindst at skabe et venskabeligt sammenhold blandt medlemmer i alle aldre.

Det er lysten, der driver værket og den lyst har bragt godt 30-40 medlemmer sammen i Ribe Fotoklub.

Har du også lyst til at lære at fotografere eller at fotografere noget mere, uanset alder og niveau, så er du meget velkommen i klubben.

Vi mødes én gang ugentligt med programsatte aktiviteter, 
hver anden mandage og onsdage. Desuden er der mulighed for Workshops på medlemmernes initiativ.  – Og vi tager også på fototure. 

I kan læse mere om klubben her: https://ribefotoklub.dk/

På klubbens hjemmeside er der også link til medlemmernes galleri. https://ribefotoklub.dk/medlems-gallerier/

Her kan du se hvordan du kontakter klubben: https://ribefotoklub.dk/kontakt/