Søndag den 15. januar var jeg så heldig, at kunne deltage i endnu en skøn workshop hos John Vestergaard i fællesstudiet i Hundslund ved Odder. Denne gang var emnet dråber og mønstre på portrætter.
Denne gang var jeg afsted sammen med to gode fotovenner Anne-Marie og Henrik der lige som jeg selv, også er medlemmer af Ribe Fotoklub.
Som de tålmodige ofre for vores flittigt arbejdende lukkere stillede Cecilie Ørholst og Nadja Krüger sig til rådighed, og de to var bare helt fantastisk skønne at arbejde med.
Jeg syntes jeg fik prøvet rigtig meget af, blandt andet i forhold til at arbejde med både dråber på hud, hvor du bruger en kombination af babyolie og vand med glycerin der smøres og sprøjtes på huden.
Det var også en spændende udfordring, at fotografere portrætter mens et mønster projekteres op på modellens ansigt. Jeg fandt ud af, at det efter min mening var lettest, at benytte en rimelig tele til formålet. Mit valg faldt på mit 70-200 f/2.8.
Grunden til jeg valgte netop det objektiv var, at det er lysstærkt og blænden kan man, syntes jeg, sagtens lade være åben på f/2.8. Billedet herunder er på f/4.0. En flash vil overblænde mønstret, og derfor er man som fotograf nødt til at forlade sig på en lidt højere iso og længere lukketid.
Det var lige en lille appetitvækker fra en fantastisk dejlig dag. Hvis du går og overvejer at gøre lidt mere ud af din fotohobby, så vil jeg endnu engang helt klart anbefale, at tage et kursus, melde dig i en fotoklub eller som jeg deltage i nogle af fotojohns spændende workshops…. OBS! i øvrigt er det en glimrende ting at kombinere tingene.
Du kan læse mere om John og hans workshops på