På foto tur ved Hindsgavl skoven

Den 7 september tog jeg et smut til Hindsgavl på Fyn. Jeg var så heldig, at jeg kunne overtale min gode veninde og super dygtige model Mia til, at tage med mig på en spadseretur ved skoven tæt på slottet.

Egentligt var ideen, at jeg ville lære mit Canon R10 bedre at kende. Jeg har aldrig rigtig brugt det til portrætter på location. Vi var så heldige, at der var fuld skrald på solen, og jeg havde ønsker om netop, at arbejde med fuld skrue på både blænde og lys for ligesom, at se hvordan kameraet håndterer netop skarpt solskin.

Her er vi næsten færdige ved slottet, og solen bagede direkte ned. Jeg valgte her, at bruge en 50 mm f/1.4. Jeg ved godt det slet ikke er nødvendigt, men jeg ville super gerne prøve, at få nogle lidt andre udtryk frem.

Mia er utroligt skønt, at arbejde sammen med og vi havde en super hyggelig dag, skønt jeg tror vi begge var ret møre bagefter. Hun er en dygtig og meget naturlig model, og samtidigt et rigtig dejligt menneske. Vi har lavet mange tosserier med vores billeder, men det vigtigste har nu været, at vi har hygget, fået nogle gode billeder og prøvet ting af. Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal på tur.

Jeg fotograferer ikke så tit i hel figur da jeg godt kan lide head & shoulder arbejde, men jeg er slet ikke færdig med, at redigere i stakken af billeder vi fik denne lørdag og jeg glæder mig til, at vise jer mere.

One Reply to “På foto tur ved Hindsgavl skoven”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *