Som amatør fotograf der gerne vil kaste sig ud i portrætfotografering, kan det være rigtig svært, at hitte ud af hvor man skal begynde.
Hvad skal man bruge – Hvad må det koste – Hvordan gør man. Kan jeg hitte ud af det.
Oven nævnte er spørgsmål jeg ofte har stillet mig selv af og til. Det vigtigste er nok, at man gør op med sig selv, hvad man kan lide og hvor megen tid og hvor mange penge man har lyst til at ofre på sigt, og så starte i det små.
Jeg har nogle små råd jeg gerne vil give:
- Meld dig ind i en fotoklub.
- Meld dig ind i TFP grupper på for eksempel Facebook.
- Meld dig til workshops i portrætfoto for begyndere.
- Se relevante videoer på Youtube, og abonner på gode kanaler.
- Opsøg og snak med lige sindede, deltag i Foto-meetups.
- Vær tålmodig.
- Invester i det rigtige udstyr… for dig.
- Invester i det rigtige software… for dig.
For mig har det betydet rigtig meget, at være medlem af en fotoklub, hvor man som begynder kan få rigtig god hjælp og blive skubbet i den rigtige retning, for eksempel i forhold til køb af udstyr. Man kan rigtig hurtigt købe sig fattig, og her er klubben en rigtig god medspiller.
Man skal heller ikke være bange for at spørge, eksempelvis en etableret fotograf. De fleste vil gerne guide dig, og gør de det på den rigtige måde, så får man jo også lyst til at vende tilbage. Jeg startede selv med, at snakke med en god ven og fotograf, og endte med at købe mine aller første flashlamper af ham. Siden har jeg opgraderet mange gange, og haft rigtig meget udstyr igennem hænderne, både det rigtige, men i den grad også det forkerte.
Jeg købte på et tidspunkt et rigtig fint startsæt, der var alt hvad der bimler og bamler, både softbokse, stativer, lamper og osv…Og det kan man også komme ret langt med hjemme i stuen, men efter noget tid finder man ud af, at det alligevel ikke var det helt rigtige, enten var de for små, eller også var det bare for meget. Hvad gør man så?
Jeg valgte så på et tidspunkt, at samarbejde med nogle gode fotovenner, samt at deltage i både meet-ups og forskellige workshops sammen med fotografer og modeller, og se så begyndte der at ske noget. Ganske langsomt gik det op for mig, at jeg jo slet ikke havde brug for alle mulige mærkelige ting.
I dag er jeg på et niveau, hvor jeg føler jeg har rigtig godt styr på hvad jeg skal bruge og hvor megen tid og penge jeg vil bruge på min hobby og mit udstyr.
Det jeg bruger allermest, er min sorte baggrund på billedet herover, og en enkelt flashlampe. Jeg har godt nok tre lamper men jeg bruger som regel blot en enkelt med en softboks som på billedet. Lampen koster omkring 1300 kroner som ny, og softboksen om kring de 800 inklusive et godt kraftigt stativ, dertil kommer naturligvis et kamera og en flashtrigger, men man behøver altså ikke poste tusindevis af kroner i det.
Forleden legede jeg lidt hjemme i stuen sammen mend min store datter, Vi fik taget billeder af både små figugerer, og mit barnebarn. Billedet her under, er taget med et Canon 1100D der kan fås til omkring en plovmand på DBA, og flash triggere der kan snakke med lamperne kan fås fra et par hundrede kroner og op efter.
Her har vi placeret mit dejlige barnebarn Hjalte på stuebordet, vi bruger et gammelt men glimrende Canon 1100D, blot en enkelt lampe og en sort baggrund. Det er det.
Så er der selvfølgelig det her med indstillinger, og det er her meet-ups og workshops kommer ind. Man får mulighed for at suge til sig, og lære en masse guldkorn, blandt andet om standard indstilinger og tips til vaner og metoder der gør dit “shoot” nemmere og helt klart også sjovere.
Typiske indstillinger ved portræt: (eksempel billede af Hjalte herover)
Manuelt program, lukketid 1/200 sekund, iso 100, blænde f/8.0 brændvidde 85 mm.
Håber det gav anledning og mod til at komme i gang, komme videre… bare kaste dig ud i det, og husk det koster altså ikke noget at spørge.
Det ser fint ud, af lys kan man dog nøjes men en enkelt alm. Godox flash/blitz, et stativ, en bracket og en paraply samt en godox trigger.
Og vedr workshop, så gør det FØR du køber lys, så du ikke brænder inde med noget du har købt i blinde 😉
Hej min ven, ja du har helt ret. Jeg er også super glad for den snak vi har haft undervejs, og bare lykkelig for dem jeg købte af dig. Jeg har ikke så megen plads i stuen, så forsøger at begrænse mig til en lampe lol, men bruger gerne to eller reflektor