Endnu mere leg og high speed sync i stuen.

Ind i mellem er der tidspunkter hvor der ikke er så mange modeller at fotografere, eller workshops osv. at deltage i, ja hvad gør man så… ganske som jeg fortalte i sidste indlæg jeg lavede til jer, så øver jeg mig i stuen der hjemme.

Denne gang vil jeg dog fortælle lidt mere om hvad jeg gør og bruger.

På billedet her over kan i lige akkurat få med, at jeg benytter en vinyl baggrund, en hoved-lampe (Keylight A) og en mindre lampe til seperation fra baggrund. Foran mig holder jeg en hvid styren plade der virker som reflektor, og lyser skyggerne på mit ansigt/bryst op.

I kan se mit kamera i billedet. Jeg benytter et Canon 6D MK II til de hersens billeder. På kameraet har jeg monteret et lysstærkt Sigma 24-70 mm f/2.8. Det står på stativ, og jeg benytter min mobiltelefon som udløser.

På kameraet har jeg desuden monteret en Godox Xpro trigger der kan snakke med alle mine lamper på en gang, hver med forskellige indstillinger.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Mig-tagged-2-1024x683.jpg

Til billedet ovenfor, har jeg benyttet følgende indstillinger: EXIF 1/1250 f/2.8 iso 100 og brændvidden valgte jeg at sætte på 45 mm, hvilket faktisk gør at jeg risikerer en fortegnelse pga. vidvinkeleffekten, men da objektivet jo ikke er helt tæt på mig, så er denne ubetydelig.

Nu vil nogen jo nok spørge hvorfor jeg har så hurtig en lukketid. Til et portræt ville jeg normalt også bruge sådan ca. 1/200 i lukketid, en blænde på f/5.6-f/8 måske, men da jeg har meget lidt plads i min stue er det praktisk talt umuligt for mig, at sløre min baggrund uden at snyde i eksempelvis Photoshop, hvilket jeg ikke er så vild med.

Tricket jeg bruger i min stue hvor jeg som sagt og som i kan se på det øverste billede ikke har andet end et par kvadratmeter til rådighed, er en teknik der hedder High Speed Sync.

Billedet her under som jeg tog af en dygtige Anja på middelalderborgen i Roslev, er taget med denne teknik.

HSS fungerer på den måde, at man tillader kameraet at gå på en hurtigere lukketid end den normale flash synkroniseringshastighed som ens flash/kamera kan klare.

Teknikken ændrer måden kameraets lukker/gardin arbejder på, og ved hjælp af den hurtigere lukketid, kan man bruge en større blænde og højere iso.

Jeg benytter typisk en blænde på omkring f/1.8-f/3.5 hvilket kan give en lækker sløret baggrund på steder hvor der ikke er ret meget plads til rådighed, hvor baggrunden er meget tekstureret, eller hvor der er knap så meget lys til rådighed.

Ulempen er så, at man får sværere ved, at få større områder af en model skarpe, men jeg syntes, at så længe eksempelvis øjne og ansigt er det man fokuserer på, så kan man komme rigtig langt, og jeg syntes faktisk det er super spændende at arbejde med.

De fleste moderne flash enheder kan arbejde med High Speed Synkronisering, og på en trigger som for eksempel min Godox Xpro, kan det slås til ved, at trykke på sync. knappen.

Til billedet af mig selv, satte jeg lamperne således, at lampe A (Key-light) skulle yde 1/4 output, og lampe B (seperation) skulle yde 1/8. Jeg syntes i skulle prøve det af en gang.

Men har i pladsen til det, og kan få motivet væk fra baggrunden, så vil jeg alligevel altid foretrække mine standard indstillinger, det er altid et sikkert sted at begynde, især hvis man er helt ny i det her.

Leg i stuen der hjemme

Jeg har ikke noget decideret fotostudie, men jeg kan stort set tage mit udstyr med mig overalt. Men ind imellem øver jeg mig hjemme i stuen.

Mig selv taget med Canon 6D og en Sigma 24-70 f/2.8

Når jeg fotograferer hjemme i stuen, hvor der de fleste steder er mindre end to meter til loftet, så har jeg jo visse begrænsninger jeg må leve med, men det er der råd for. Så jeg benytter gerne en foldbar baggrund og et enkelt stativ til at holde den, skønt den faktisk godt kan stå i klem mellem loft og gulv, så lidt lofthøjde har jeg, at arbejde med.

Baggrunde fra Bresser, fylder virkeligt ikke ret meget når de er foldet sammen, og så vejer de næsten ingenting, hvilket er en kæmpe fordel, især hvis man skal kunne tage den med sig på et photoshoot. I øvrigt er de heller ikke særligt dyre i indkøb, de fås fra omkring en plovmand og opefter, alt afhængig af type og størrelse.

Når jeg fotograferer hjemme i stuen, benytter jeg gerne en hovedlampe og en sekundær for, at bløde skygger op.

Jeg bruger typisk mit Canon 6D MKII sammen med en Xpro trigger der kan snakke sammen med mine lamper der er af samme mærke.

Det fede ved de trådløse triggere er, at de snakker fint sammen med flashlamperne, og man kan stille på hver eneste lampe i blot ved, at at vælge den ønskede gruppe. Eksempelvis som på billedet gruppe A osv.

Som hoved lampe bruger jeg enten en kraftig 600 watts flash lampe med en 120 cm soft-boks monteret, eller en mindre 300 watts mobil flashlampe, som jeg i øvrigt meget ofte benytter som hoved lampe, når jeg er ude på en opgave, simpelthen fordi den er nem at transportere, sætte op, og så fylder den ingenting.

Det er ikke prisen på udstyret der er vigtig, man kan sagtens som amatør fotograf finde gode billige flashlamper og paraplyer, både brugt som nye.